Foredrag - Workshop - Musiklytning
Eksempel på sammensætning af en kursusdag med 3 moduler:
Musikterapi med ældre og ældre demente mennesker
Som oplæg til kursusdagen præsenteres i første modul et foredrag om musik & musikterapi, dels udfra et generelt aspekt, dels relateret til arbejdet med målgruppen. Foredraget tilpasses kursistgruppens behov.
Andet modul er workshoppen som er oplevelsesorienteret. Vi beskæftiger os med hvordan den danske sangskat i dette arbejde kan anvendes, og hvorledes percussioninstrumenter (små rytmeinstrumenter og trommer) kan inddrages. Vi arbejder i praksis med at opdage og bruge egen musikalitet og egne resurser. Hæfte med relevante sange udleveres.
Tredje modul består af musiklytning. Mærk på krop og sind hvordan musikken virker på netop dig: Et vigtigt aspekt i bevidstgørelse og forståelse af musikkens virkning såvel på én selv - som på andre mennesker.
Kursets mål er, at give forståelse for, og evne til i praksis at anvende musik i.f.t. målgruppen.